DETTE ORD!

Jeg har det præcis på samme måde som jer. Jeg er selv 185 cm høj, bruger str. 43 i sko, og størrelsen på mine fødder er i høj grad et problem for mig. Og jeg bryder mig altså ikke om at nogen kalder mig eller mine fødder "STORE".
Som kommunikationspraktikant og ansvarlig for den
igangværende brugerundersøgelse hos MIAMAN.COM, har jeg tænkt en del over hvad det gør ved mig, når nogen kalder mine fødder STORE.
I ordet STOR ligger der betydningen af at man fysisk fylder meget, har megen styrke eller intensitet på lige fod med beskrivelser af maskulinitet. Jeg føler mig hverken stor eller maskulin, og så havner jeg i lidt af et paradoks, når jeg alligevel konfronteres med disse associationer. Associationer der, når det kommer til mine fødder, udelukket er styret af den konventionelle skoproduktions begrænsninger.
Det er som om det eliminerer mine fødders chance for at være feminine, hvis jeg eller andre kalder dem store, og som kvinde betyder det meget for mig, at mine fødder er feminine, og at jeg føler mig feminin.
Jeg siger ikke at kvinder skal være feminine. Selv har jeg f.eks. ikke en speciel feminin stil. Tværtimod. Men jeg har bare brugt en hel ungdom med fødderne i herresko eller kønsløse sko, og ønskede imidlertid bare at kunne stikke fødderne i mine veninders. Derfor betyder det så meget for mig, at blive associeret med femininitet.
Hvad betyder noget for dig? Er det vigtigt at føle sig feminin? Og har du det ligesom jeg, når det kommer til ordlyden af STOR? Kommentér gerne herunder.
Om bloggeren:
Emilie Ursula er lige nu kommunikationspraktikant
hos MIAMAN.COM og har desuden større fødder
ligesom vores kunder.