Swipe to the left

EN EKSKLUSIV FOD, I STR. 43...

EN EKSKLUSIV FOD, I STR. 43...
By Emilie Ursula 19. jan. 2012 No comments
En hurtig google af ”store fødder” viser bl. a. at stakkels Jonas med st. 47 spørger lægen i plastikkirurgi, om hans fødder kan opereres mindre. Ikke så underligt må lægen skuffe Jonas, og afvise et sådan indgreb. Faktisk ligger dette spørgsmål ikke så fjernt for mennesker der har så store fødder, at det er problematisk at købe sko i almindelige skobutikker. Dette er ikke bare et irriterende faktum, det er også begrænsende i forhold til valg af sko og stil.


Jeg er en fancy st. 43! Jeg kan slet ikke købe sko i almindelige skobutikker, og derfor hader jeg faktisk også at købe sko. Hvor mange gange har jeg ikke stået og gloet dumt på de smukkeste stiletter, får herefter naivt at stikke min fødder i dem og indse at allerede mine storetæer forhindrer mig i at købe dem. Det korte kærlighedsforhold slutter og det er et faktum: farvel til samtlige muligheder for at være med på sko moden!

Somme tider får jeg ligefrem sure opstød når veninden har anskaffet sig noget så åndssvagt som et par billige sandaler fra Føtex. Hvornår har det mon sidst været eksklusivt at købe sandaler i Føtex? Det har det hos enhver kvinde med en fod over 26 cm i længden. Det paradoksale i at være en st. 43 der ikke kan få nok af sko, kan drive en til de mest underlige handlinger. Tid i Føtex kan bl.a. tilbringes i færd med at gemme alle de normale størrelser i andre vareafdelinger, hokus pokus!

Og når veninden med den skide irriterende st. 39 brokker sig over at der altid er udsolgt, løfter jeg blot øjenbrynet og min ubåd af en højre fod, og truer med at vise hende hvor stor fordel jeg har, sådan rent sparkemæssigt!!

Det er ikke længere en sjældenhed blandt kvinder at være en st. 43. Alligevel oplever jeg at mine fødder har en integreret seværdighedsværdi: ”Ej, bruger du st. 43, må jeg se sin fod?” Nej Flodhest! Du må lade være med at understrege hvor speciel jeg er. Spørger folk måske dig, om de må se din røv fordi du bruger en st. xl? Jeg understreger igen, det er ikke en ualmindelighed at kvinder har store fødder, men det er dog en nyhed at der blive produceret sko der ikke er klodsede, konede og kun har den frække standart farve: sort!!

Skofirmaet MIAMAN.COM designer sko til kvinder med mine fødder. Og pludselig forvandles mine fødders seværdighedsværdi til noget eksklusivt, da firmaet udelukkende designer sko til store fødder. Man kan tydeligt mærke at miamans hensigt er at bringe de store fødder ind i kampen, og i bedste make-over-stil få fokus på det smukke ved fødder, også selvom de er store.

Og det er lige det jeg har brug for! At få et kompliment, eller bare at kunne vælge imellem 20 par, der alle sammen passer ind i tiden og mine fødders behov. Det er sgu da eksklusivt, og hvem ønsker ikke at blive betragtet som eksklusiv for en gangs skyld!